lørdag den 28. maj 2011

En tur i skoven i aften

Endelig har jeg tid til en tur i skoven og så blæser det igen, frustrerende med det vejr vi har haft i år. Jeg tager dog af sted i aften medmindre det bliver regnvejr, og ser hvad der sker. Ingen af vores store pladsbukke er endnu blevet nedlagt. Vi har kendskab til 4-5 bukke over de 100 point og 2 af dem, vil helt sikkert opnå medalje. Herudover er der stadig set masser af almindelige gode seksendere, som stadig befinder sig i skoven. Udover de bukke der allerede er afskudt vil jeg anslå, at vi har set 13-14 forskellige gode bukke som kan afskydes. Chancen for at en af de store viser sig i det her blæsevejr, anser jeg dog for at være minimal, men derfor kan jeg godt nyde en tur i skoven.