søndag den 15. maj 2011

I morgen går det løs……..


Som mange andre har jeg naturligvis også været en del på mit revir den sidste uges tid. Der er set mange bukke i skoven, og jeg har spottet en gammel morder med kraftige rosenkranse og stænger i dobbelt øre højde. Det er helt klart ham jeg går efter de kommende dage, et trofæ som jeg i øvrigt mangler i samlingen.

De kommende dage bliver der sat mange gode jagtoplevelser ind på kontoen hos de danske bukkejægere. Uanset om man har 10ha mark eller 1000 ha skov så husk på, at gode jagtoplevelser ikke nødvendigvis er betinget af store trofæer.


Knæk og bræk til Jer alle i morgen.