søndag den 1. april 2012

Jagt, De første fejninger

Så nærmer tiden sig igen. Efter en alt for lang vinter var jeg et smut i skoven i går. På trods af hård blæst og overskyet vejr, lykkedes det mig alligevel at spotte 4 flotte bukke, de var dog alle stadig i bast.

Efter en rundvisning af nye konsortiemedlemmer lagde jeg vejen forbi en såt, hvor jeg ved der opholder sig en meget stor buk og ydeligere en rigtig flot seksender, begge meget fine trofæer. Da de store bukke fejer først burde det være muligt, at se de første fejninger fra disse to bukke, hvis de stadig holder til i denne såt og ellers har klaret sig igennem vinteren. Og ganske rigtigt, der var helt friske sparsomme fejninger flere steder. Jeg satte et vildt kamera op ved en af vekslerne og så er det bare at vente. Der er en risiko for at den store buk er begyndt at gå retur. Sidste år havde jeg ham på kornet en enkelt gang, hans opsats var meget kraftig og høj 2 x ørehøjde og lidt til, men han havde desværre knækket den ene topsprods af, derfor har jeg gemt ham til i år.

Sidst i april har vi arbejdsweekend, hvor der sættes nye stiger og tårne op, jeg tror jeg ved hvor min stige skal stå.............     

søndag den 11. marts 2012

Jagt, Medlemmer søges til 2012

Igen i år har vi et par ledige pladser i vores konsortie.

For mere info, se under "jagttilbud til dig i 2012" i menuen i højre side.

mandag den 2. januar 2012

Jagt, Trykjagt på søndag den 8. januar

Grundet afbud fra et par medlemmer har vi igen på søndag et par enkelte ledige pladser på vores jagt.

Man kan vælge at betale 1000 kr før jagten og betale 1000 kr pr dyr eller man kan betale 2000 kr før jagten og ikke betale yderligere pr nedlagt dyr.

Vi mødes kl 08:00 til mogenmad i jaghuset. herudover vil der være varm mad til frokost.

På denne jagt skydes råvildt og dåvildt, vi har flere store hjorte på reviret.

Ring til Claus på tlf nr 26845960 for yderligere information om selve jagten.

mandag den 12. december 2011

Jagt, Ledige pladser på vores trykjagt søndag den 18. dec

Jagttilbud:
Hermed udbydes ledige pladser til vores trykjagt på søndag den 18.dec.

På denne jagt skydes råvildt og dåvildt, vi har flere store hjorte på reviret.

Pris fra 1000 kr. Ring til Claus på tlf nr 26845960 for yderligere information om priser og selve jagten.

Tilmelding til jagten er bindende.

fredag den 2. december 2011

Jagt, Flot Fuldskuffel

Per skød denne flotte fuldskuffel under purchjagt. Stort tillykke med hjorten.















Der er set flere store fuldskufler i år, mon ikke vi ser mere til dem under trygjagterne.....

onsdag den 17. august 2011

Efterårets jagter 2011

Inden længe starter vi på efteråret jagter.

For ikke medlemmer er der mulighed for at komme på trykjagt den 13 nov.
Prisen er 2000 kr.
Trofæafgifter på dåvildt er som følgende
Fuldskuffel 7500kr
Halvskuffel 4000kr
Stanghjort 2000kr
Spidshjort 1000kr
Herudover skyder vi også dåer, kalve og lam.


Datoerne for medlemmer er som følgende:


Trykjagt søndag den 30. okt. (Riffel)
Haglbøssejagt søndag den 6. nov. Klapjagt
Haglbøssejagt søndag den 20. nov. Klapjagt
Haglbøssejagt søndag den 4. dec. Klapjagt
Trykjagt søndag den 11. dec. (Riffel)
Julefrokostjagt søndag den 18. december (Uden gæster)
Trykjagt søndag den 8. januar (Riffel)
Trykjagt søndag den 22. januar (Riffel)
Trykjagt søndag den 29. januar (Riffel)
1 gæst per medlem
+ ekstra gæst kr. 2.000 per gæst (alm. pris)

lørdag den 16. juli 2011

Spidshjort

På den sidste dag i bukkejagten, så jeg fire hjorte, 1 halvskuffel, 2 stanghjorte og en hvid spidshjort. Det var dog desværre kun spidshjorten jeg kunne nå at fange på filmen. Filmklippet er dog af dårlig kvalitet da jeg bruge 100% zoom. Der er set en del mere dåvildt i år end de forgangende år, hvilket lover godt for hjortejagten til efteråret.