Møg vejr.......

Vejret har drillet os voldsomt, og opstarten af dette års bukkejagt, har været med meget sparsomt resultat. Dog er der set rigtig mange gode seksendere, og det lover godt for resten af sæsonen. Jeg vil anslå, at vi tilsammen har set omkring 15 rigtigt gode seksendere, ud over dem der allerede er skudt. Mon ikke der nedlægges en af de helt store, inde for et par dage…………

Fin seksender i regnvejr

Niclas have købt 5 purch inklusiv en sekender for 3000 kr. På trods af regn og blæst lykkedes det for Niclas at skyde en fin seksender tirsdag morgen. Tillykke til Niclas.

Niclas med sin seksender

Fin start på bukkejagten

Vi var 9 mand i skoven her til morgen, stort set alle så bukke og der blev set en del seksendere. Vejret var fint, dog lidt meget vind, men ingen regn.

Henrik var den eneste som skød buk denne morgen, 2 seksender blev det til. Det bliver spændende at se hvad de nærmeste dage bringer........



Den første seksender skudt kl 05:10 




Den anden buk skudt ca kl 08:30



I morgen går det løs……..

Som mange andre har jeg naturligvis også været en del på mit revir den sidste uges tid. Der er set mange bukke i skoven, og jeg har spottet en gammel morder med kraftige rosenkranse og stænger i dobbelt øre højde. Det er helt klart ham jeg går efter de kommende dage, et trofæ som jeg i øvrigt mangler i samlingen.

De kommende dage bliver der sat mange gode jagtoplevelser ind på kontoen hos de danske bukkejægere. Uanset om man har 10ha mark eller 1000 ha skov så husk på, at gode jagtoplevelser ikke nødvendigvis er betinget af store trofæer.

Knæk og bræk til Jer alle i morgen.

Jagt, Find den store buk på dit jagtrevir.

Som nyjæger lejede jeg mit første lille stykke skov på et sjællandsk gods. Skytten på godset berettede om en stor buk, som var set de sidste par år, men der endnu ingen jæger som havde haft held til at nedlægge ham.

Forventningerne til jagten var derfor meget store op til bukkejagtens start. Jeg skød flere bukke det år, men den store buk så jeg aldrig. Årene efter lejede jeg jagt andre steder, og igen kunne skytter og jordejere berette om store bukke, som var blevet set før bukkejagtens start. Jeg måtte dog sande, at jeg åbenbart ikke havde held til at nedlægge disse mystiske store bukke. Jeg blev mere og mere skeptisk, og blev til sidst enig med mig selv om, at historierne om disse såkaldte store bukke nok bare var salgstaler.

Som årene gik, fik jeg mere føling med jagtens udøvelse, dels fra jagtkammerater og til dels fra egne tillærte erfaringer. I dag er jeg betydelig bedre til, at spotte de ældre bukke og jeg har også måttet erkende at historierne om de store bukke, nok ikke bare var salgstaler. Årsagen til de manglende resultater var, at jeg bare ikke var dygtig nok.

Bukkeopsatser monteret på plade

Hvordan finder man de store bukke?

Først og fremmest må man gøre sig klart, at i det øjeblik vi træder ud af bilen, og sætter purchstøvlerne i skovbunden er vi i den grad på udebane. Råvildtet er skabt til livet i skoven og på markerne, derfor er råvildtet udrustet med veludviklede sanser, der skal sikre deres overlevelse. Specielt råvildtets lugte- og hørersans er betydeligt bedre end vores.

Hvis du skal finde de store bukke, skal du allerede i begyndelsen af marts ud og kigge efter fejninger. Gamle bukke fejer tidligt på sæsonen og venter du helt til maj måned med at kigge efter fejninger på dit revir, vil det være svært at skelne mellem de unge og gamle bukkes fejninger.

Dog siger min erfaring, at gamle bukke fejer sparsomt og unge bukke fejer meget. Det er vigtigt at kunne se om fejningerne er fra sidste år eller om de er nye.

Gammel fejning fra sidste år, helt grå og tør

Frisk fejning fra i år

Få timer gammel fejning, er stadig grøn og frisk

     

Marker eventuelt de tidlige fejninger på et kort over reviret.

Hvis du finder fejninger i begyndelsen af marts, er der en rigtigt god chance for, at du nu har spottet tilstedeværelsen af en god buk på reviret. Du bør herefter, relativ let kunne kortlægge hvor bukken færdes. Herefter er det vigtigt, at du ikke får skræmt ham, skræmmes en gammel buk flere gang på kort tid, vil han fortrække til andre områder hvor der er ro. Sæt eventuelt en skydestige op et godt stykke fra fejningerne og i god til inden jagten går ind, gerne så snart du har en ide om hvor han holder til. Prøv at se om du kan få et glimt af bukken fra stigen. Kommer han ikke frem aften eller morgen, kan det være en god ide at prøve midt på dagen. Kommer han ikke frem på disse nogle af disse tidspunkter, bør du prøve at blive siddende til sent om aftnen altså til et par timer efter solnedgang. Ligeledes bør du prøve meget tidligt om morgenen flere timer før solopgang. Kommer bukken frem på tidspunkter før solopgang eller efter solnedgang vil han højest sandsynligt også gøre det, når jagten går ind. Gamle bukke kan man næsten stille sit ur efter, og de bryder sjældent deres vante rutiner. Du må derfor ændre på placeringen af stigen, ryk den frem så du kan se ham tidligere/senere. Dette bliver du ved med, indtil du kan se ham inden for skydetid. Vær meget varsom med ikke at få skræmt ham, lad være med at bevæge dig for meget rund i området. Hver gang vi sætter foden i skovbunden, afsætter vi fært som råvildtet finder utrygt.

Det er ikke unormalt, at gamle bukke først kommer frem efter solnedgang, og er væk igen før solopgang. Det er ofte deres lidt anderledes døgnrytme der er årsag til, at de sjældent ses og dermed bliver ældre end gennemsnittet. Du skal være opmærksom på, at gamle bukke altid er meget sky og agtpågivende. Herudover har de oftest en 6 sans, som jeg ikke har nogen fornuftig forklaring på. Ydermere har stærke bukke ofte, et stort revir og de kan derfor ikke nå at afpatruljere hele reviret hvert døgn, derfor kan der gå flere dage mellem han kommer forbi.



Ældre buk med 28 cm høj og  lidt spinkel opsats.



Jeg vil i dag påstå, at der findes store bukke på stort set alle større revirer med en ordentlig råvildt biotop, årsagen til de ikke nedlægges er blot at jægerne ikke er dygtige nok til at finde dem.   

Optakt til bukkejagten 2011

Her en lille fortælling fra sommeren 2010 som optakt til den forestående bukkejagt.

Endelig kommer jeg frem til stigen, en ældre sag med grønne algebeklædninger på de fleste brædder. Gad vide om den kan holde tænkte jeg, en tanke jeg i øvrigt tænker hvert år når mine støvler rammer den vaklende stige.

Jeg kommer på plads i stigen og nyder varmen fra forårssolens stråler, den stod stadig højt over trætoppene. Engen summede af liv og ikke en vind rørte sig, det virkede som om engens forårskåde flora og dyreliv sugede varmen til sig, for herefter at eksploderede af liv. En lille mus masede rundt under de tørre blade nede foran stigen, duerne fløj på tværs af engen og insekterne sværmede overalt. Jeg blev i tvivl om jeg havde taget for meget tøj på, skjorten klistrede til ryggen og jeg følte nærmest jeg dampede. Det er næsten ikke til tro, at jeg for blot 4 måneder siden stod her, på den samme eng med dryppende næse og iskolde tæer i gummistøvler der var halvt begravet i sne, mens den kolde tørre vind skar i ansigtet og nærmest forgreb sig på den åbne og nøgne skov bag mig. Engen var som forvandlet, en anden verden, mild, Imødekommende og fuld af liv.

På engen gik en lille gaffelbuk og 2 råer med hver to lam fra sidste år. Med jævne mellemrum afsøgte jeg skovkanten med kikkerten. Jeg bruger min kikkert meget når jeg er på jagt, mange af de bukke jeg har nedlagt, er kun blevet nedlagt fordi kikkerten bliver brugt flittigt. Specielt når jagten udøves målrettet efter ældre bukke, er kikkerten et uvurderligt værktøj. Ofte blotter ældre bukke sig ikke på åbne områder, tværtimod holder de sig til den lidt tættere bevoksning og tit er det kun en ryg, et øre eller andre dele af bukken, der afslører dens tilstedeværelse.    

       

Skyggerne fra træerne blev efterhånden længere og strakte sig ud over engen, den lune forårs aften var blevet kold en kold fornøjelse. Der var nu helt stille i skoven og kun 5 min til lukketid. Pludselig træder endnu et dyr ud på engen. Jeg kan skimte ”noget” mellem ørene, kikkerten ryger hurtigt op, jo det er en pæn buk. I aftensolens sidste stråler ser han nærmest rød ud, det er et ældre dyr med en grov kantet kropsbygning, kraftig hals og en pæn opsats. Min puls går fra 50 til 200 på under 2 sekunder, hjertet hamrer i brystet og jeg tager mig selv i, at sidde og pruste som om jeg havde løbet et maraton. Forsigtigt lægges riflen an, han er ude på 150 meter og da jeg har godt anlæg på skydestigen, kan jeg relativt nemt holde krydset stille på bladet. Jeg lader kuglen gå og bukken går ned i knaldet, han er ramt i ryggen, nerverne er flået over og han er stendød i knaldet. Dyrene på engen stopper op og deres sanser skærpes, de kigger rundt, det er tydeligt, at de har svært ved at bedømme ”faren” ved det øredøvende brag der rungende bryder stilheden i den ellers så stille skov.

 Jeg afventer 5 minutter inden jeg forlader stigen og bevæger mig imod bukken, først da jeg træder ud af træernes skygge fortrækker de resterende dyr i elegante spring. Jeg afsøger systematisk engen foran mig og må som altid gå lidt søgende rundt, indtil jeg kan skimte den karakteristiske rødgyldne pels bryde engens grønne nuancer.

Jeg sætter mig ved bukken og nyder synet af det flotte dyr. Det er det her, vi bukkejægere går og venter på hele vinteren. En flot buk forendt på den grønne eng, i smukke omgivelser som har været hans revir gennem hele hans liv.


Jeg er klar over, at befolkningens holdning til jagt er meget blandet, men her ligger et dyr som har levet frit, spist af skovens forråd gennem hele livet og som har videreført sine gener igennem flere år, før jeg sendte ham til de evige jagtmarker. Set i forhold til kødet i supermarkedet ligger her et dyr, som min familie og jeg kan spise, helt uden at føle ubehag, tværtimod.  


God seksender